Den ældste demokratiske forsamling i verden er Altinget, Alþingi på islandsk.

Altinget blev grundlagt i året 930 af de norsk/islandske vikinger.

Men selve idéen om et Ting var ikke ny. Allerede grækerne havde opfundet demokrati (demo – krati, folket styrer), men i tidens løb blev styreformen mere og mere underlagt enevældige kongedømmer og de facto diktaturer. Kun i Rom var der demokrati i en længere periode inden vikingerne.

Altinget på Island er det ældste Ting, men der fandtes blandt andet også 20 Tinge bare alene på den nu svenske ø Gotland.

De nordiske stammer have praktisk talt hvert deres Ting, for at alle kunne være med, og ved hvert møde i Tinget var der mulighed for at afslutte stridigheder, diskutere nye regler for stammen og andre ting, der passer ind ved sådanne lejligheder. Alle afgørelser blev afgjort af eksperterne inden for deres områder.

Selv når vikingerne drog på togter, når de skulle i krig eller på handelsbesøg, så var der lokale demokratier på bådene.

Den fælles, nordiske kultur havde en del interne stridigheder, hvilket ofte blev afgjort ved tvekamp, der var forløberen for ”duellen”, men som de nordiske Tinger vandt ind, blev brugen af tvekampe stille og roligt en mindre og mindre del af den nordiske kultur.

Men inden Tingenes endelig indtog i de nordiske områder blev tvekampene respekteret, da ære var en af de absolut mest vigtige grundpiller i den nordiske kultur.

Langt fra alle lande brugte demokrati så flittigt som de nordiske, men allerede i kristne lande fra omkring 400 e. kr. f. var diverse regeringer interesserede i at kende folkets meninger og holdninger til en lang række ting.

I de hedenske, nordiske lande fokuserede mere på den enkelte mand og familie, hvilket var grunden til, der var mange små, lokale Tinger.

I stedet for flere små, lokale Tinger, valgte de kristne at bruge større Tinger, hvor det var de mere magtfulde og indflydelsesrige personer, der fik mest at sige, mens de mindre vigtige familier praktisk talt blev lukket ude.

Abrahamsreligionerne, jødedommen, kristendommen og islam, var og er alle lovreligioner, hvilket også har sat og fortsat sætter sit præg på i mange lande, men asatroen derimod var ikke en lovreligion, der skulle styre folks liv, tværtimod.

I Norden var det kulturen, der styrede religionens værdier.

Odin og ravnene symboliserede den visdom og viden, der skulle lede de åndelige dele af menneskene, og Thor symboliserede den åndelige og fysiske styrke og vilje til kamp, der skulle bruges til at forsvare de nordiske værdier mod de, der ville ødelægge dem, værdierne.

Først, da vikingerne blev officielt kristnede under Harald Blåtands ledelse, begyndte den nordiske kultur – langsomt, men sikkert – at trække sig tilbage, og der skulle gå lang tid, før folket endnu en gang kunne, eller måtte, få lov til at tro på, hvad de ville, igen – datoen var 5. maj, 1849.

Norden blev kristnet på grund af sikkerhedstrusler fra det kristne Frankiske Rige – Norden stod da mellem en krig mod et af Europas dengang stærkeste riger og en national konvertering.

Valget blev som bekendt en national konvertering fra asatroen til kristendommen. 

Efter dette hedenske nederlag bevægede de kristne lande sig længere hen mod religiøse styrer, der i dag ville blive omtalt som religiøse diktaturer.

Før Nikæa-koncilet i 367 var Biblen nærmest ikke-eksisterende, da der nærmest var et evangelium fra hvert betydningsfuldt, religiøst menneske. Der var ingen officielle tal på, hvor mange evangelier, der har været, men ét ved vi, og det er, at fire af dem blev udvalgt – den Bibel, vi kender i dag, var skabt.

Derefter har kristendommen bevæget sig fra at være en betydningsfuld, religiøs sekt til en relativ ny religion, der var udsprunget af jødedommen, til den ny katolske kirke.

I de mere kontrollerende perioder under Pavestyret i Rom, var der nogle personer, der mente, at nok er nok, og at kirken skulle reformeres, og at Biblen ikke skulle have så meget kontrol med befolkningerne.

Den mest kendte person i den tid var Martin Luther fra Tyskland, men også Jan Hus fra Tjekkiet og John Wycliffe fra England opfordrede til en gennemgribende reform af den katolske kirke.

Vi kan ikke lade de nordiske værdier lade være tjent med, at Abrahamsreligionerne undertrykker de nordiske! Lad de nordiske folk få tilbage, hvad de mistede!

http://www.historyworld.net/wrldhis/PlainTextHistories.asp?ParagraphID=fwe

http://en.wikipedia.org/wiki/Democracy

http://en.wikipedia.org/wiki/Althing

Forfattet af Hrafn

     I mindst tyve dokumenterede grav fund, har man fundet blandede gravgaver.

     I nogle af gravene er der fundet en blanding af ting; våben (sværd, økser, lanser osv.) og en blanding af mande- og kvindetøj. I andre mandegrave er der fundet perler, spænder og armbånd, og i kvindegrave er der fundet sværd og skjold. En fælles faktor ved disse grave er, at der i det nærliggende område er fundet grave med de traditionelle gravgaver for kønnene; altså våben ved mænd og spænder og perler ved kvinder.

      I lyset af disse fund, må man vel nok konstatere, at der i vikingetiden var en mere flydende grænse mellem kønnene, end for hvad de næste tusind år op til 1960’erne kunne accepteres i samfundet. Det viser igen, at accepten af kristendommen i Danmark medførte en slavebinding af vores sind, frihed og seksualitet.

Kildeliste:

 http://www.ulfhednir.dk/levhis_vikinger_i_dametoej.html

Os i redaktionen har store forhåbninger til denne portalside, om hedensk sæd og skik. Når kulturkristendommen fylder alt, i den almene, danske hverdag kan man nogle gange undre sig over, hvilken kulturarv der egentligt ligger bag ved det samfund vi lever i, før kristendommen blev importeret hertil.

Nordisk mytologi blev tilsidesat til fordel for kristendommen, men vi spørger os selv: Var vor nordiske kultur virkelig så slet, så den måtte blive udskiftet?
Var den fyldt med pure primitivitet? – Eller lod vi os vitterligt bare opsluge af den magtfulde Pavekirke af sikkerhedspolitiske årsager, på trods af, at det ville medføre, at vigtige dele af vores identitet ville gå tabt?

Hermed er vores fokus lagt. Det er en fornøjelse, nu at kunne byde jer velkommen til Hedensk Sæd – Heiðensk Siðr!